Charlotte Nielsen

Jeg er en erfaren socialrådgiver, certificeret sorg- og krise terapeut samt integreret coach og terapeut.
Jeg har mange års erfaring på børne- og familieområdet, hvor jeg har arbejdet med børn, unge og forældre i krise.
Jeg har en dyb forståelse for, hvordan udfordringer i livet kan ramme både enkeltpersoner og familier.
Jeg møder mine klienter med ro, nærvær og en ægte lyst til at forstå. Jeg er lyttende og anerkendende, og jeg skaber et trygt rum, hvor du kan føle dig set og hørt.
Jeg ved, at livet kan føles overvældende og forvirrende, men jeg tror på, at alle har styrken til at finde vej – det kræver bare den rette støtte og forståelse.
Min tilgang er helhedsorienteret, hvor jeg kombinerer min viden som terapeut og coach for at hjælpe dig med at finde de løsninger, der passer til dig og din situation. Jeg sætter dig først, og jeg arbejder altid ud fra den overbevisning, at forandring sker, når vi møder os selv med åbenhed og medfølelse.
Uanset om du står i sorg, er i en livskrise, eller oplever mistrivsel, er jeg her for at hjælpe dig med at finde ro, styrke og vej videre. Jeg vil støtte dig i at genopdage din indre balance og hjælpe dig med at skabe den forandring, du længes efter.
